Certificering i NEO PI-3

Om NEO PI-3:
NEO PI-3 er en af de mest kendte og anerkendte personlighedstests på markedet. Den integrerer årtiers forskning i personlighed, og står på et særdeles solidt teoretisk fundament. NEO-PI-3 måler personlighed ud fra den anerkendte Fem Faktor model (også kaldet The Big Five), hvor et menneskes personlighed opgøres på fem overordnede dimensioner eller faktorer:

  • Emotionelle reaktioner
  • Ekstroversion/udadvendthed
  • Åbenhed
  • Venlighed
  • Samvittighedsfuldhed

Hver dimension rummer seks facetter, som giver mulighed for en nuanceret og grundig forståelse af relevante områder af personligheden. Som erhvervsrettet personlighedstest bruges NEO PI-3 bredt i HR øjemed, inden for eksempelvis rekruttering, business coaching, karrieresparring og ledelsesgruppe udvikling.

Om certificeringen:
Certificeringen består af 2+1 dages undervisning i Virum eller Hinnerup, en virtuel eksamen og 2 individuelle virtuelle sparringssessions.
De første to undervisningsdage vil indbefatte:

  • Grundig indføring i personlighedspsykologi og psykometri
  • Indføring i testens 5 domæner og 30 facetter
  • God tid til forståelse af testens elementer via oplæg og dialog
  • Øvelser og case-arbejde, i testfortolkning og hypotesegenerering
  • Inddragelse af egne test for at se linket mellem egen personlighed og egne adfærdsmønstre
  • Gennemgang af de rapporter, der hører til testen
  • Indføring i interviewteknik og praktisk anvendelse af testen
  • Kort indføring i IST 2000R intelligenstestene
  • Indføring i brug af HTS web platform
  • Fokus på etiske aspekter af testbrug i erhvervsmæssig øjemed

Efter det første modul gennemfører du minimum 4 test, inkl. interview og tilbagemelding, på frivillige forsøgspersoner, samt skriver en rapport over et af forløbene. Du skal sætte god tid af til dette, i perioden mellem dag 2 og 3. Al begyndelse er svær og tidligere elever fortæller, at det tager længere tid end forventet at forberede sig tilstrækkeligt til afholdelse af de 4 interviews.

Efter første modul aftales ligeledes to virtuelle sparringssessions med mig. Den ene om din egen test, samt dine egne styrker og udviklingsområder som interviewer (baseret på din test). Emnet for den anden aftales – det kan være sparring på en case eller før eksamen.
Den sidste undervisningsdag indeholder erfaringsudveksling, præsentation af egen case, samt en længere interviewøvelse.
Der gennemføres efterfølgende en virtuel eksamen af en times varighed, med overværelse af censor.

Datoer for næste hold:

NEO PI-3 certificeringshold på Bogøvej 15, 8382 Hinnerup, ved Aarhus:

  • Hold 10: 5-6/11 + 16/12 2024 (eksamen kort derefter) – 2 ledige pladser
  • Hold 2: 21-22/1 + 11/3 2025 (eksamen medio marts 2025)
  • Hold 3: 17-18/3 + 8/5 2025 (eksamen medio maj 2025)
  • Hold 5: 30/4-1/5 + 12/6 2025 (eksamen medio juni 2025)

NEO PI-3 certificeringshold på Kongevejen 155, 2830 Virum:

  • Hold 1: 14-15/1 + 4/3 2025 (eksamen medio marts 2025)
  • Hold 4: 25-26/3 + 14/5 2025 (eksamen ultimo maj 2025)

NEO PI-3 hold oprettes ved min. tre deltagere.

Pris: 21.000 kr. ekskl. moms. (22.000 kr. ekskl. moms fra januar 2025)
Prisen indbefatter: Tre undervisningsdage, manual og mappe, undervisningsmaterialer, adgang til Hogrefes platform HTS, inkl. egen test/rapporter, samt 4 øvetests, 2 virtuelle sparringer med underviser, forplejning, eksamen, samt certifikat ved bestået certificering.
I tilfælde af, at eksamen ikke bestås, fakturer jeg ekstra 2000 kr. ekskl. moms til sparring med underviser, samt re-eksamen.

Du kan læse mere om NEO PI-3 her: NEO PI-3, Hogrefe Psykologisk Forlag