Individuelle samtaler og forløb

Lev dit liv i overensstemmelse med dine værdier

Jeg tilbyder individuelle samtaler og forløb, der er tilpasset dine behov og det du ønsker at stille skarpt på i dit liv. Vi aftaler ved første samtale, hvilket rum vi sammen etablerer, afhængig af, om det er coaching, supervision, karrieresparring, personlig udvikling eller et stresshåndteringsforløb, du har brug for.

Dit liv, dit rum

Rummet og forløbet er dit, dvs. du sætter agendaen og jeg bliver din rejsekammerat, der løbende lytter, perspektiverer, støtter, udfordrer, hepper og følger op. Jeg arbejder åbent og transparent, og vil løbende checke ind i forhold til, om vi er på rette vej. Dertil er jeg tydelig, og vil flage, når jeg fornemmer, at vi er på afveje i forhold til din agenda/dit mål eller din drøm.

Jeg vil typisk foreslå en til flere opgaver mellem sessions, for at støtte op om, at din agenda/dit mål også er i fokus mellem samtalerne, og bliver integreret i dit liv, selv i en travl hverdag.

Online- og face to face samtaler

Jeg tilbyder virtuelle samtaler, telesamtaler, face to face sessions, walk & talk samtaler, samt en skøn blanding af disse. Vigtigst er det, at det passer til dig og dit liv.

I nogle forløb giver det mening at bruge en erhvervsrettet psykologisk test ved opstart, fx ved karrieresparring eller ved coaching centreret om dit arbejdsliv, og i andre forløb er dialogen og relationen det bærende. Det aftaler vi.

Walk & talk

Mennesket er skabt til bevægelse, men det moderne menneske arbejder ofte meget stillesiddende. Og kender du det, at når kroppen arbejder, flyver tankerne og dermed også perspektiverne lettere? Derfor tilbyder jeg walk & talk samtaler, hvor vi sammen går en tur i naturen (lokation efter aftale) og oplever, hvad det kontekstskifte betyder for kontakten til egne værdier og følelsen af agens.